Haller

Aktivitet og muligheder

Haarby-Hallerne råder over 3 haller samt et multirum. Hallerne bliver dagligt brugt til skoleidræt for Haarby Skole samt Haarby Efterskole. De lokale foreninger benytter hallerne til at dyrke deres idræt.

I weekenderne bliver de benyttet til stævner af forskellige slags.

Hallerne bliver også lejet ud til private til afholdelse af idræt f.eks. badminton. Er du interesseret så kontakt os.

Hallerne bliver omtalt som Hal 1, Hal 2, Hal 3, og Multirum.

Hal 1

Hal 1 er vores nyeste hal på 1.500 m². Den blev indviet i 2016. Der er tribune på den ene langside. Sportsgulvet er af massivt træ. Der er opstregninger til mange typer boldspil:  1 håndboldbane, 1 håndboldkortbane, 3 mini håndboldbaner, 3 volleybaner, indendørs fodbold med og uden bander, 5 badminton- baner og 1 tennisbane.

Hal 2

Hal 2 er vores ældste hal på 1.100 m². Den er fra 1966. Gulvet, som er det oprindelige gulv, er af massivt træ. Hallen er med ny belysning fra 2016. Der er opstregninger til mange typer boldspil: 1 håndboldbane, 1 håndboldkortbane, 3 mini håndboldbaner, 2 volleybaner, indendørs fodbold med og uden bander, 5 badmintonbaner og 2 basketbaner.

Hal 3

Hal 3 er fra 1978 og har et areal på 600 m². Gulvet er massivt træ. Der er opstregning til 3 badmintonbaner, 1 volleybane og 3 kids volleybaner. Der kan trænes basket og miniboldspil. Der er vægribber og spejlvæg. Den bliver bl.a. benyttet til gymnastik og judo samt bankospil hver onsdag aften.

Multirum

Multirummet er fra 2016 og har et areal på 50 m². Gulvet er af linoleum og rummet har gulvvarme. Det er et lyst lokale med spejlvæg og projektor.

Det bliver benyttet til små hold som yoga, jumping fitness, Indoor Bike, og dans m.m.